Gullivers Travels er blandt verdens allerførste romaner, skrevet i 1726, men er gennemsyret af en tidsløs humor forståelig for alle, uanset alder og analytiske kundskaber. Gullivers Travels er skrevet som en parodi på en rejsebeskrivelse, da disse var yderst utroværdige på Swifts tid.
Bogen er delt op i fire afsnit, som markerer hver en rejse. Første rejse, til landet Lilliput er ubestridt den mest kendte, bl.a. udgør den indholdet for de forkortede udgaver af romanen og er ligeledes filmatiseret i Hollywood.
I første bog kommer Gulliver til et land, hvor alle mennesker er meget små, her kommer kropsligheden i fokus, da eksempelvis Gullivers afføring er et betydeligt problem for de små mennesker, et menneskeligt problem, som aldrig blev berørt i den få år ældre bog Robinson Crusoe, som Gullivers Travels også parodierer. På anden rejse rejser Gulliver til landet Brobdingnag hvor folket er enormt store, tredje rejse går til Laputa og Balnibarbi, hvor verden så at sige er vendt helt på hovedet. Denne tredje bog er en personlig favorit. Laputa er en flyvende ø, der kan styres, som var det et skib, denne var basis for Hayao Miyasakis film ved samme navn. Balnibarbi er landet med akademiet, et sted hvor verdens mærkeligste idéer har fået mulighed for at blive udforsket, som tømreren der vil bygge huse ved at starte med taget og slutte med fundamentet og gartneren, der vil klemme sollyset ud af agurker for at genbruge det. På fjerde rejse kommer Gulliver til Houyhnhnmnes land, hvor rollerne blandt mennesker og heste er forbyttet. Hestene regerer og er de klogeste væsner, mens mennesker er barbariske og uciviliserede.
Gullivers Travels af Jonathan Swift er helt klart blandt verdenslitteraturens uforglemmelige giganter. Dette er muligvis ikke fordi den leder op til den store refleksion og perspektiv på livet eller som grundlag for personlig udvikling, men snarere fordi denne bog fra 1726 sætter dagsordenen for, hvor langt en forfatter under pseudonym kan strække virkeligheden, og hvor lidt man derfor skal stole på fiktionen som virkelighedsskildring, et ’wake-up call’ til et, af Robinson Crusoe, hypnotiseret Storbritannien.