Forbrydelse og straf af Fyodor Dostojevskij

[Skrevet af Alexander Graae – en af mine medstuderende fra SDU – som et bidrag til bloggens opstart]

Forbrydelse og straf er en kniv mod sjælen på enhver ambitiøs ung mand med et følelsesregister og en tro på en gennemgående retfærdighed. Denne bog handler om den 19-årrige Raskolnikov, som lever i kummerlige forhold for at studere jura i Skt. Petersborg. En dag får han chancen for at gøre, hvad ingen andre kan.

Man må erkende, at der er forskel på mennesker. Nogle er noble og trofaste, nogle er villige til at gøre det rigtige, men er rastløse omkring resultater, mens andre har en forestilling om, at nobilitet er hæmmende for forretning. Forbrydelse og straf må siges at have en bred vifte af forunderlige og velkonstruerede karakterer. Hovedpersonen Raskolnikov er en ung studerende, som må pantsætte sit sidste minde om sin far for en ussel pris hos pantehajen Alyóna Ivánovna, tre rubler, hvorimod han protesterer med det resultat, at prisen falder til blot to. Pengene, som han skal leve for, bruger han først nogle af på et glas vodka, som han drikker i selskab med en tidligere statsmand og drukkenbolt, Marmeladov, som fortæller sin historie om svigt, der vækker noget i Raskolnikov. Man møder også karakterer som Dounia, Raskolnikovs søster, som er blevet forlovet med en ung mand, Pyótr Lúzhin, som Raskolnikov instinktivt ikke stoler på, da han forekommer ham som en charlatan og pralhals; Razumíhin, den begavede og trofaste ven, som altid holder hovedet koldt og giver de bedste råd, når disse er dyrest. Kort tid efter besøget på værtshuset ser Raskolnikov en fordrukken pige på gaden og betaler en politimand 20 kopeck for at sørge for, hun kommer hjem. Da Marmeladov dør har hans familie ikke råd til begravelse, fordi han havde drukket alle pengene op, her træder Raskolnikov igen til med en hjælpende hånd. Pengene får hurtigt ben at gå på, men Raskolnikov får en mulighed, som ændrer hans liv for altid.

Temaer i Forbrydelse og straf

Forbrydelse og straf er en bog i særklasse, da den beskriver en del af den menneskelige psyke, som få mennesker har lyst til at udforske af frygt for depression. Det er en gængs antagelse, at alle værker af Dostojevskij er dystre og kan kategoriseres som vinterlitteratur. Denne tankegang er forståelig, men nogle af Dostojevskijs romaner udspiller sig om midsommeren som “Hvide nætter” og i særdeleshed også denne bog som finder sted sommeren 1865, som var blandt de varmeste år nogensinde i Skt. Petersborg. Det grundlæggende tema i Forbrydelse og straf kunne siges at være den hårfine grænse mellem rigtigt og forkert foruden ved gråzonen imellem de to, når etik bliver involveret. Dertil kommer en række temaer som familie, forskellige former for kærlighed, frelse og forbrydelse. Som det gør sig gældende med mange andre bøger, vil forskellige personer tage vidt forskellige ting med fra en læsning af Forbrydelse og straf, jeg tror dog, at denne rangerer i ekstremerne på dette punkt. Personligt har jeg haft meningsudvekslinger omkring, hvorvidt bogen ender lykkeligt eller ej, da der er individuel opfattelse af dette.

Min første erfaring med værket

Da jeg første gang hørte om Forbrydelse og straf af Dostojevskij, var det en af mine idoler, som havde fortalt i et interview, at den var én af sine yndlingsbøger. Jeg erfarede, at hovedpersonen var en ung studerende, og jeg læste bogen af denne grund. Jeg gik i gymnasiet og identificerede mig som forventet med Raskolnikov og dennes idealer, men i langt højere grad end jeg kunne have forstillet mig. Jeg blev virkeligt spændt, når han klarede sig godt, rørt når han forbarmede sig og kom i vildrede og fortvivlelse, når heldet var imod ham. For første gang havde jeg mødt en fiktiv karakter, jeg måtte råbe af og skælde ud på, når han dummede sig, og lige siden har jeg jagtet denne slags karakter og blev i samme tag fanget af litteraturen.

Find bogen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *